• ”Rødstenen” ved Rødstenvej, også kaldet ”indlandsrødstenen”.
• I klinten ude ved nordkysten mellem Østklinten og Stolleklint, samt i flere mindre partier langs nordkysten.
  

Rødsten er en sandstensart, der består af smeltevandssand, -grus og -sten, som er kittet sammen af jernforbindelser. Med tiden, og under påvirkning af vand, ruster jernforbindelserne langsomt, og giver stenen en rustrød farve.
Jernforbindelserne stammer fra svovlkis, som er vasket ud af moler, og derfor er rødsten altid tæt knyttet til moler.
Rødsten har indgået som byggemateriale i mange middelalderkirker, fordi det i frisk tilstand ret let kan tilpasses og dermed bruges til at fylde mindre huller ud i det resterende murværk. Eksempler på dette er bl.a. Fur kirke, Viborg domkirke og Ry Kirke hvor rødsten indgår som byggemateriale. Ovsted Kirke ved Skanderborg, skulle desuden være bygget udelukkende af rødsten. I Fur kirke er apsis, kor og en del af kirkeskibets nordlige mur bygget af rødsten.
Indlandsrødstenen på Fur kaldes dog også for ”Gråstenen”, da den mest af alt synes grå fordi det meste af stenens overflade er dækket af sjældne arter af lav, hvilket hæmmer rustprocesserne. Anderledes er det med Rødstenen i klinten nede ved stranden, der får tilført vand fra Limfjorden.
Til Indlandsrødstenen knytter der sig en del sagn. Især hulen i vestsiden af stenen har givet liv til dem.
Et sagn beretter bl.a., at der bor en drage i stenen, mens et andet siger at der i hulen bor en Bjergmand der engang spåede Valdemar Atterdag.
Indlandsrødstenen er ca. 14 meter bred og 5 meter tyk.

Kystrødstenen - Foto: EAA	Indlandsrødstenen - Foto: Grethe Bachmann

Dannelse
Som sagt hænger dannelsen af rødsten sammen med dannelsen af molér. 
Under nedbrydningen af kiselalgerne (som senere dannede moléret), opstod der et iltsvind, som vi i dag tydeligst kan se tegn på i molerets nederste halvdel.
Iltsvindet medførte at der dannedes store mængder svovlbrinte (H2S).
Som et resultat af de iltfattige forhold, samt svovlreducerende bakteriers aktivitet, dannedes der små krystaller af svovlkis (FeS2), også kaldet pyrit. Moléren består af ca. 1% pyrit.

Pyrit kan være et metallisk gyldent mineral, men i moléren optræder det mest på en mikrokrystallinsk form, der farver moléret sort.
I dag ser moléren ikke så sort ud. Dette skyldes forvitring, men i cementsten kan den oprindelige mørke farve stadig anes.
Pyrit er meget tungt, og den gyldne farve kan få det til at ligne guld. Derfor bliver det også kaldt ”fattigmandsguld” eller ”narreguld”. Man kan være heldig at finde større pyrit-stykker på Fur, men også ved fx Møns Klint.

Krystallisk pyrit - Foto: Wikipedia	Pyrit - Foto: Wikipedia

Da isen fra den sidste istid for godt 10.000 år siden smeltede medførte dræningen af moléren, at den nogle steder sprækkede. Sprækkerne gjorde at noget af svovlkisen i moleren kom i kontakt med luften og blev iltet (oxideret). Når svovlkis oxideres danner det forbindelsen brunjernsten (limonit) (2Fe2O3+3H2O). Brunjernsten er meget tungt opløseligt, men grundvandet har nogle steder transportere det med sig.
Hvor grundvandet har strømmet igennem smeltevandsaflejringer, har limonitten enkelte steder sammenkittet aflejringerne til bjergarten sandsten.

Alt dette skyldes jerns egenskab til at optræde både i en iltet og en ikke iltet form:

• Det ikke-iltede (ferro-jern) er let opløseligt i vand, og kan derfor transporteres med vand.
• Det iltede (ferri-jern) er tungt opløseligt i vand, og udfældes derfor til (rød) okker eller limonit ved fx kontakt med jordoverfladen.

Sandsten defineres generelt som en sedimentær (aflejret) bjergart, der som grundelement indeholder sand af feldspat og kvarts.
Sandet stammer ofte fra aflejringer på havbunden, eller et flodleje.
Efterfølgende er det blevet sammenpresset under stort tryk, og på et tidspunkt er det blevet hævet over landjorden. Her har nedsivende vand medbragt et bindemiddel (fx limonit) som har ’kittet’ sandet sammen.
Der findes fire forskellige bindemidler: kisel/silikat, kalk/kalcit/kalkspat,
limonit/jernspat eller ler. Derfor taler man om fire typer sandsten, de kisel-bundne, de
kalkbundne, de jernbundne og de lerbundne.

	Tværsnit af limonitisk sandsten - Figur: JY

I vores sammenhæng er rødsten altså en jernbunden sandsten, eller helt præcis en limonitisk sandsten.
Et andet eksempel på limonitisk sandsten er Turritella-sandsten fra Østersøområdet. De er ofte rige på fossiler, især tårnsnegle. Stenene er ofte rundslebne og kan findes direkte på kysten.
Lerjernstenskonkretionerne er også en typisk strandsten. De består af ler (med jernspat) og har så en skorpe af limonit.
Limonit kan indeholde mineralet Goethit, som er en af de vigtigste ingredienser i myremalm, som i oldtiden blev brugt til fremstillingen af jern herhjemme.
Limonit i fast pulver form kaldes okker, og de farverigeste af disse (gul og rød) kan bruges til maling.

Processen kan skitseres som følger:

Iltsvind -> svovlbrinte (H2S) -> svovlkis (pyrit, FeS2) -> oxidation -> limonit 2Fe2O3+3H2O.



Kilder
Danmarks Geologiske seværdigheder, Politikens Håndbøger
Sten i farver, Erik Schou Jensen, Politikens Naturguider
Geologi, Winberg Rasmussen mfl., Gjellerup
http://www.fagteori.dk/mv/materiale/jernfremstilling/jernmalm.html
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0142.html
http://da.wikipedia.org/wiki/Jernalder
http://www.sns.dk/netpub/jordbund/bilag8.htm
http://www.jernmager.dk
http://www.geologisknyt.dk/fileadmin/user_upload/GeologiskNyt/Artikler/2002/1/
Okker_en_rigdom_af_farver.pdf
http://www2.dmu.dk/1_Om_DMU/2_Akt-proj/ordspec.asp?ID=2796
http://www.bygningsbevaring.dk/files/materialer/sandsten.pdf
http://www.geo.au.dk/aars/Beret00/Dk/00dkspeciale.html